Blog

Pilgrimsvandring på Caminoen

Af Maj

Caminoen består af pilgrimsruter, der går gennem Frankrig, Spanien og Portugal, som alle har samme slutdestination – nemlig den store katedral i byen Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien i den selvstyrende region Galicien. Et eftertragtet mål for kristne pilgrimme siden middelalderen. Efter et par uger i A Coruña, som vi på det tidspunkt følte var uendelig lang tid at ligge i havn, var vi blevet rastløse og undersøgte derfor, hvor vi kunne tage på eventyr ind i landet. Vi fik et kort på turistkontoret over de forskellige pilgrimsruter, som gik gennem byen og fandt her “El camino Inglés” – altså Den Engelske Vej, som vi syntes ville være en perfekt vandretur for familien, med en varighed på 4 dage og ca. 20 kilometers vandring om dagen. Vi pakkede telt, trankier, tøj og proviant til turen, med kun det absolut nødvendigste. Vi erfarede, at selv det mest basale fylder og vejer meget, når man skal bære det hele på ryggen, men det gik fint, når vi alle kunne bære en rygsæk.

Vandring med børn

Det var en lille bekymring, inden vi dragede afsted, om Ina med sine 7 år og korteste ben kunne vandre hele turen. Emil med sine 12 år og lange ben, var vi ikke i tvivl om, kunne klare distancen. Selvom vi voksne har vandret mange steder i verden, er det en anden oplevelse at drage afsted på landevejen med sine børn. Ansvaret for den fælles sikkerhed og at det bliver en overkommelig udfordring, vi kan gøre til gode oplevelser, er ikke givet på forhånd. Men som vi gør, når vi sejler, så er det altid at tro på det bedste og håbe at vi er forberedt på det værste. Efter at have bevæget sig intensivt over havet de sidste par måneder, er det nu helt fantastisk at bevæge kroppen over land gennem smukke landskaber og vi er alle fire opstemte over det eventyr, som venter os.

Vi tog løbehjul med til Ina, så hun kunne spare på kræfterne i terræn, hvor hun kunne trille afsted og få god fart ned af bakkerne. Uden et sådan transportmiddel, havde vi nok ikke nydt turen og gennemført på 4 dage som planlagt. Emil viste sig at være den fødte vandringsmand, der fandt sin rytme ud i vandringens kunst, som resulterede i, at han oftest gik langt foran os andre. Han beklagede sig dog lidt over kedsomhed undervejs, men ikke ømme fødder, som man kunne forestille sig. Børnene fik hurtigt opbygget en god vandreform og når Ina kunne lege lærer i magi med sin mor, hvor timer gik med at finde ingredienser til eliksirer langs vejkanten og udøve trylleformularer, var trætte fødder glemt. Pauserne undervejs, gik med at snitte mønstre i vores fælles vandrestav, spise snacks og dvæle ved de smukke landskaber og hilse på de andre pilgrimsvandrende.

Santiago de Compostela

Det var en storslået afslutning at nå frem til den pompøse katedral, hvor det summede af liv med turister fra hele verden. En gruppe kvinder fra Sydafrika, som vi overhalede på sidste dag, løb ind på pladsen med deres nationalflag vajende efter sig og med popmusik i den bærbare højtaler. Vi andre valgte den mere afdæmpede stil, hvor vi befriede vores fødder fra de ildelugtende sko og nød solen op af en søjle i katedralens inder-gård, før vi så os omkring. Vi fejrede slutningen på en fantastisk vandretur, med en Paella, og for de voksnes vedkommende, slukkede vi tørsten i kold hvidvin og børnene i cola. Derefter skulle vi tilbage til A Coruña, som viste sig at blive en god lang gåtur til og fra toget. Derfor endte vi med at gå den længste dagsvandring på hele turen med 27 km. i alt for at nå hjem til båden. Glæden var stor over gensyn med bådens luksus med egen seng og veludstyret køkken og dejligt var det at være tilbage på et boligareal, som ikke kræver mange skridt at bevæge sig rundt på.

Follow My Blog

Get new content delivered directly to your inbox.

%d bloggers like this: