Blog

Tiden som forandrede sig

Af Maj

Vi har skiftet et fastboende liv på landjord ud med et liv som nomader på havet for en tid. Noget af det første vi opdagede var, at vores oplevelse af tid forandrede sig. Tiden er blevet en flydende størrelse, med et hverdagsliv som besætning og familie på et sejlskib. Vi lader tiden gå sin gang, når vi forlader en havn tidlig morgen eller eftermiddag indtil, vi er fremme et nyt sted. Det er i stor kontrast til vores liv hjemme i Danmark, som styres af tiden dagen igennem, hvor alle vågne timer skal bruges målrettet og effektivt for at nå dagens gøremål. Her kan du læse med om, hvordan vi oplever tiden forandrer sig og hvad det gør ved os at slippe den fri.

Fra ferie- til hverdagsliv på skibet

Efter 4 ugers sejlads, hvor vi har sejlet enten hver dag eller med 2-3 dages mellemrum, beslutter vi os for at feriesejlads skal omlægges til et hverdagsliv. Det betyder at Christian og jeg skal til at undervise børnene på hhv. 1. og 7. klassetrin; Ina skal lære at læse og skrive og Emil skal øve Europas lande og lave projektopgaver om de forskellige steder, vi besøger. Vi laver skolearbejde de dage, hvor vi ligger i havn og som oftest et par timer om dagen med “røv til bænk-undervisning” varieret med dagsudflugter til historiske steder – de store opdagelsers tid og romernes bygningsværker, som de helt store oplevelser. Håndværk og design, som er et fag, der er kommet til på 7’ende klassetrin, indarbejder vi som opgaver, der skal laves på båden. Emil får lavet lamper og beklædt enderne på bådens nedadgående stålwirer (også kaldet vanterne) med læderbeslag. Ina arbejder med sten og skaller, som vi samler undervejs og laver bamsematematik, som vi kan læse, de gør i klassen derhjemme, hvor vi tager på strandtur med bamserne og laver regnestykker i sand og med sten.

I en hverdag på skibet er sejladsen vores primære aktivitet, når vind og tidevand, der dominerer sejladsen langs Biscayens kyst, tillader det. Ned langs Atlanterhavskysten, er det gunstige vind- og strømforhold, som afgør vores videre færd. Vi sejler primært dagssejladser, med en enkelt døgnsejlads langs et militært missilaffyringsområde i Spanien, tæt på Portugals grænse, hvor man kun kan sejle forbi i august. Kaptajnen er nervøs for om det, han har læst og talt sig frem til med de lokale, nu også passer, så vi har øjne på stilke for at se om, vi kan se aktivitet på land. Vi ser gule sandbanker på den lange kyststrækning og ingen missiler – vi er helt alene på havet og alt er heldigvis roligt!

Der er tre ting i vores nye hverdag, hvor vi oplever at have gjort os fri af tiden:

  1. Vi skal ikke ud ad døren om morgenen og være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Båden er vores hjem, arbejdsplads og transportmiddel – altså et kompakt liv med mange funktioner på lidt plads, men masser af udsyn til himmel, delfiner som følger båden og det uendelige hav.
  2. Faste sengetider giver ikke så meget mening, da det er sejladsen og hvornår vi kommer frem, som er styrende for, hvornår vi går til køjs. Jo længere vi kommer sydpå, oplever vi også, at livet leves om aftenen, hvor børn og voksne mødes på byens pladser, så det føles også naturligt, at vi følger lokal skik og en rytme der passer os godt.
  3. Skoletid for børnene er ikke ugens fem hverdage, men afløst af de dage, hvor vi ikke sejler. Børnene bestemmer selv, hvor længe de kan koncentrere sig om at arbejde med en opgave, der som oftest er ca. 2 timer om dagen og tager de pauser, som de har brug for undervejs.
Fyrtårnet Herkules opført af romerne for næsten 2000 år siden, som ligger i den spanske by A Coruña. Et fyrtårn som er et nationalt monument i Spanien og på UNESCO’s verdensarvsliste. En milepæl at nå hertil, som var vores afslutning på sejladsen i Biscayen.

Det langsomme liv

Når man har mange timers sejlads foran sig med en gennemsnitsfart på 5-6 sømil, der svarer til 9-11 km/t., finder vi ind i en mental tilstand, hvor tanker og minder i eget hoved fylder stilheden eller snakke som opstår mellem os fylder tiden ud. Hvornår sulten melder sig i dagens løb og hvor solen står på himlen, bliver vores tidskompas. Det nærvær og den langsomhed, vi har svært ved at finde ind til i vores liv derhjemme, føles så naturligt her, fordi der ikke er andre end os selv. Det er en naturlig præmis bare at lade tiden gå sin gang, som vi umærkeligt finder ind i både børn og voksne.

Mange timer har vi brugt i bådens cockpit. Her kaptajnen ved roret, som vi skiftes til undervejs. Der skal også altid være én i besætningen, som holder udkig – her Emil-Yoon som udkigsvagt.

Tiden er blevet vores egen på det åbne hav, vi besejler, og tiden i havn eller for anker er at være sammen om hverdagens små og store gøremål. Vi har fået frihed til at indrette døgnet, som det falder os naturligt . Der kan være stille dage med at genoplade efter lange perioder med intensiv sejlads eller dage, hvor vi er nysgerrige efter at gå på opdagelse det sted, vi er nået frem.

Nazaré, Portugal: Her har man målt den højeste bølge i verden og derfor også et surferparadis

Vi har fået trukket tempoet ud af hverdagen og givet slip på tidens timer og minutter, der var så definerende for vores liv som børnefamilie i Danmark. Det er gået op for os, at med en uafhængig måde at leve på, hvor havet har førsteprioritet, kan vi give slip på tiden, fordi dagligdagen på et sejlskib udfolder sig i sin egen naturlige rytme.


Follow My Blog

Get new content delivered directly to your inbox.

%d bloggers like this: